Vi bruger cookies.

Når du klikker dig videre på hjemmesiden accepterer du samtidigt vores cookiepolitik. Læs vores cookiepolitik.

Du kører sygetransport

Hvad betyder den nye taxilov for dig?

Sådan gør du, hvis du kører sygetransport i dag og vil fortsætte med dette som chauffør


Du kan fortsætte med at køre sygetransport som chauffør, indtil dit sygetransportførerkort udløber.

Dit sygetransportførerkort kan fra 1. januar 2018 gældende til kørsel i hele landet.

Sådan fornyer du dit sygetransportførerkort og gør det til et chaufførkort

Du kan forny dit sygetransportførerkort og dermed ændre det til et chaufførkort. Når dit kort er ændret til et chaufførkort, kan du køre alle former for erhvervsmæssig persontransport i bil.
Ansøg, inden dit sygetransportførerkort udløber. Vi anbefaler, at du sender ansøgningen senest 3 måneder før udløb.

Sådan gør du

1. Ansøg om fornyelse via styrelsens ansøgningsformular. Du skal bruge NemID for at få adgang.
2. Vedhæft en kopi af både for- og bagsiden af dit sygetransportførerkort
3. Vedhæft en kopi af både for- og bagsiden af dit kørekort
4. Vedhæft et digitalt pasfoto. Pasfotoet skal leve op til politiets krav om pasfoto. Læs mere under Du vil være chauffør.
5. Bestil tid hos din egen læge, få et helbredstjek og fremsend lægeattesten. Læs mere under Du vil være chauffør.


Bemærk: er du bosiddende i udlandet, skal du selv indhente og indsende original straffeattest fra det pågældende land.

Gå til styrelsens digitale ansøgningsformular


Spørgsmål og svar

For at køre sygetransport efter både den gamle og nye taxilovgivning er det et krav, at man har et førerkort eller chaufførkort.
For at køre sygetransport efter både den gamle og nye taxilovgivning er det et krav, at man har et gyldigt førerkort eller chaufførkort.
Styrelsen kan ikke udstede et chaufførkort til dig, hvis du ikke har gennemført et af styrelsen godkendt taxikvalifikationskursus eller har et sygetransportførerkort.

Du kan kun få udstedt et chaufførkort, hvis du har et førerkort eller har bestået et af styrelsen godkendt taxikvalifikationskursus.
Et sygetransportførerkort er udstedt på baggrund af BAB-kurser og kan bruges som grundlag for udstedelse af chaufførkort.
Vi kan ikke udstede et chaufførkort til dig, hvis du har gennemført og bestået BAB-kurser, men ikke har noget sygetransportførerkort.